Rejsen gennem ”samsyn” for Magnus. Det er vinter 2007 og Magnus er 10 år og går i fjerde klasse. Han har klaret sig ok i skolen indtil nu, men nu begynder kravene til læsning at vokse – både i dansk, matematik og engelsk. Og Magnus kan simpelthen ikke få hul på læsningen. Han er rigtig dygtig til matematik, men i de andre timer begynder han at forstyrre undervisningen og trives dårligt socialt. Magnus’ situation er præget af, at han, udover ikke at kunne læse, har svært ved at skrive og i det hele taget holde på en blyant, ikke kan koncentrere sig, har en dårlig balance, har højdeskræk, får ondt i øjne og hovedpine når han forsøger at læse. Han har det svært og føler sig anderledes. Som Magnus selv udtrykker det i dag – ”Jeg troede der var noget galt med mig – at jeg var dum”. I januar 2007 er vi så heldige at vi hører om Klinik Syn og Indlæring, og vi får Magnus testet. Den er helt gal og vi tager hul på en 13 måneders rejse, som vi på det tidspunkt ikke vidste, hvor ville føre os hen. En træningsperiode, hvor vi 7 dage om ugen, ca. ½ time hver aften træner de mange øvelser vi får introduceret. I starten rykker det vældigt, og optimismen er stor. Så kommer der perioder, hvor det hele ser udsigtsløst ud, og hvor Magnus ikke rigtig oplever, at der sker fremskridt. Der er aftener hvor Magnus skændes med sin mor, som altid træner med ham. MEN vi fandt en måde at komme igennem de svære perioder. Når det var alt for svært, så holdt vi ”fri” nogle dage – gav os lov til det uden dårlig samvittighed. Vi holdt fast i de aftalte 14-dages besøg hos Dorthe, og det var langt vigtigere end vi umiddelbart troede. For ved at holde fast i disse konsultationer, så fik vi hele tiden nye øvelser, fik undersøgt om øvelserne virkede og ikke mindst fik Magnus en enorm opbakning af Dorthe og Betina. Der må simpelthen ikke gå for lang tid mellem disse konsultationer, og de løbende tests er også gode motivationsfaktorer, da vi gennem dem blev mindet om, at det faktisk hele tiden gik fremad i den rigtige retning. Og den sidste periode af træningen har det rykket for alvor, så det har været en fantastisk oplevelse at følge Magnus igennem! Vi har gjort en del ud af at gøre det attraktivt for Magnus. Gøre træningstimen om aftenen til en god hygge-stund – også selvom der jævnligt har været ”tværhed” over at skulle træne. Når Magnus er lykkedes med et øvelsesforløb, så har menuen været risengrød om aftenen – hans livret! Det frustrerende ved at skolen ikke bakker op om teorien og den viden man har om samsyn, har vi taklet ved at placere mange af konsultationerne i skoletiden, så Magnus har oplevet at få fri fra skole som belønning for træningen. Vi har også brugt et point-system, så når et givent mål var nået, så var der en belønning. I morgen – 14. april 2008 er det sidste ”rejsedag” i de 13-måneders træning, og Magnus skal afslutte forløbet. Det bliver en festens dag, for der er meget at fejre, men det er også med en klump i maven for os alle. Den gode kontakt til Dorthe og Betina hos Klinik Syn og Indlæring forsvinder, og de gode fælles træningstimer om aftenen forsvinder – begge dele bliver et savn. Men fejres skal det, for Magnus’ liv er totalt ændret. Magnus kan nu læse, er igen den glade dreng, vi altid har kendt, er fuld af selvtillid igen, trives med kammeraterne i skolen og nu kan lærerne lide Magnus igen – en helt afgørende faktor for at et barn overhovedet kan lære noget i skolen. Vi er ikke i tvivl om, at vi vil se tilbage på denne ”investering” som nok det bedste, vi får mulighed for at gøre for ham. Vi skylder Dorthe og Betina en kolossal, kæmpe enorm tak for en uvurderlig støtte, opmuntring og hjælp!! Hvis der er forældre der ønsker at snakke med os om vores erfaringer, så er I velkommen til at ringe til Kristiane Klindt på 28266272 eller Torben Himmelstrup på 20422939.
