Skelen
Fra næsten intet samsyn til glæde ved boldspil
Mette, 20 år, skeleoperationFortalt af klienten selv
Fra ikke at kunne gribe eller ramme en bold til rent faktisk at nyde spillet, kan jeg kun se som en klar sejr.
Genoptræning efter flere skeleoperationer: Jeg fik briller allerede, da jeg var to, eftersom jeg skelede, og mit ene øje var meget dominerende i forhold til det andet.
Da jeg var ti, blev jeg opereret i det ene øje, hvilket rettede op på min skelen, men det hjalp dog kun på udseendet. Jeg blev dengang meget let køresyg, min læsehastighed var forholdsvis sløv, min balance var ikke god, og lykkedes det mig at gribe en bold i idræt, skyldtes det primært held.
Alle disse små irritationer i hverdagen havde jeg efterhånden vænnet mig til og anså det for værende ganske normalt. Det var aldrig forekommet mig, at jeg kunne træne op på alt dette, og at det slet ikke behøvede at være sådan.
Det var til en synsprøve i en brilleforretning, at det nærmest tilfældigt blev opdaget, hvor dårligt mine øjne faktisk samarbejdede, og jeg blev henvist til Klinik Syn og Indlæring, som min mor kontaktede. Jeg var dengang lige begyndt i 7. klasse og var 13 år.
Der blev foretaget en kontrol af mit samsyn, min evne til koordinering, balance etc. Problemet var, at mit samsyn stort set ikke var eksisterende. Det ene øje havde taget til opgave at overtage hele opgaven med at se ting tæt på, mens det andet øje fokuserede på ting langt væk.
Jeg havde dengang aldrig set et ”samlet billede” med begge øjne. Optræningen begyndte helt grundlæggende fra bunden med at fokusere på en roterende bold, at arbejde med balance (da ens balanceevne i hjernen er placeret samme sted som ens synsevne) og nogle øvelser med klap for det ene øje, så øjnene også blev trænet individuelt.
Vi kunne ikke bare lægge ud med øvelser, der ville forbedre mit samsyn, men var nødt til først at ”opbygge” synet, så begge øjne kunne fokusere på de samme ting på samme afstand.
Efterhånden som træningen skred fremad, kom der mere krævende øvelser, så samsynet var i konstant forbedring.
Da mit samsyn begyndte at vise sig, fik jeg i en periode dobbeltsyn, da begge øjne rigtigt nok nu så ting på samme afstand, men bare ikke samme sted. Opgaven nu var så at få disse to billeder smeltet sammen.
Efterhånden kunne jeg mærke en betydelig forskel i min hverdag. Jeg kunne koncentrere mig i længere tid ad gangen, min læsehastighed var blevet betydeligt forbedret, og jeg blev ikke nær så let køresyg. Pludselig begyndte jeg at nyde boldspil (hvilket især i de mindre klasser forekommer særdeles ofte i folkeskolen). Hvor jeg tidligere i idrætstimerne havde mange undskyldninger for ikke at deltage og sidde på sidelinjen, når programmet stod på tennis eller badminton, kunne jeg pludselig godt lide det, og angsten for konstant ikke at ramme bolden forsvandt. Jeg opdagede for første gang, at jeg rent faktisk var god til det. Det eneste, der havde forhindret mig tidligere, var mit dårlige samsyn.
Fra ikke at kunne gribe eller ramme en bold til rent faktisk at nyde spillet, kan jeg kun se som en klar sejr.
I dag er jeg 20 år. Det er ikke længe siden, jeg sidst var til kontrol, hvor vi arbejdede med nogle 3D-øvelser med fokus på dybdeforhold – en gøren, der syv år tidligere var fuldstændig utænkelig.
Træning på Klinik Syn og Indlæring har gjort en klar forskel for mig, og jeg kan varmt anbefale det til andre med synsproblemer. Øjenlæger påstår ofte, at ens syn i otte års alderen er så udviklet, at man kun har ringe mulighed for at forbedre det. Efter min egen erfaring kan jeg kun betragte denne påstand som en skrøne.

