STOR TAK TIL TEAM SYN & INDLÆRING 12 år hård kamp vundet af Sofie Bestod 9. Kl. trods alle odds - skolen sagde at Sofie ikke kom til at læse.... Vores datter Sofies problemer startede så småt i børnehaven, den ledende pædagog mente at Sofie var farveblind, og her startede rejsen for Sofie.Årene efter kom Sofie i skole og ærlig sagt gik det ikke som det skulle, men vi var fast besluttet på at det skulle gå.Vi blev indkaldt til TS møde på skolen, og blev rystet over udmeldingen fra skolens psykolog som var, (ikke alle personer kommer til at læse og nogle børn får det bedst på special skoler), som forældre er det hårdt at få besked om og må sige, vi følte os alene i verden, men med et mål at aflevere Sofie bedst muligt til hendes fremtid. Vi valgte at Sofie skulle blive til 9 klasse på Højbo skolen i Hørning - modsat skolens anbefalinger om specialklasse. Jeg tror ikke på det tidspunkt, vi var klar over, hvad vi havde valgt Sofies børnehaveklasselærer havde hørt om en dame i Harlev - vi søgte og var så heldige og finde Dorthe og hendes Team i klinik Syn og Indlæring. Så startede den hårde og målfaste rejse for Sofie. Dorthe stillede hurtigt en diagnose for Sofie som var skjult dobbelt syn, nedsat klartsyn i 40 cm. og svært ved læsebevægelser, Sofie havde også nedsat hukommelse af det hun så og hørte. Med et gav alt mening, børnehaven der mente hun var farveblind, selvfølgelig hvis alt ses dobbelt er det jo umuligt og se farver samt ikke at glemme, forklaringer på de store faglige problemer i skolen. Men nu var der et mål og det var selvfølgelig at bestå 9. klasses eksamen 2021. Men Dorthe sagde årsagen til læringsbesværet, ingen problem, det fikser vi. Det var den første positive melding vi, som forældre havde fået med hensyn til at få Sofie til eksamen. Så startede turen med at få trænet Sofies øjne på plads, det første år når vi trænede, kunne vi se Sofies øje hoppe til venstre meget unaturligt, og hun blev meget svimmel og det gjorde ondt. Hver gang vi mødte Dorthe, sagde hun flot arbejde Sofie og skruede på sværhedsgraden, så Sofies øjne og hørelse kunne komme sig. Jeg husker vi var til kontrol det første år, og Sofie havde glædet sig til sommerferie. Vi troede også at klinik syn og indlæring holdte sommerferie men nej Dorthe meldte ud at øjne ikke holder sommerferie. Hun anbefalede 1/2 time dagligt træning også i ferien. I dag er vi dig dybt taknemlig for Dorthes måde og gøre tingende på. Så startede vi synskontrol med øvelser/ lydkontrol med syret lyde at falde i søvn til og ikke at glemme støttende undervisning med øvelser alt samme leveret fra Klinik Syn og Indlæring, en stor mundfuld for Sofie. Men hvad var alternativet. Vi tog nogle hurtige beslutninger for at støtte Sofie, vi valgte hun skulle gå en klasse om - vi fandt unge studerende, der kunne hjælp med at støtte lektier i hjemmet. Klinik Syn og Indlæring stod for at hjælpe med at oplære dem. I 6 klasse kom vendepunktet for Sofie, den værktøjskassen, der havde været tom startede med at blive fuld, en fuld værktøjskasse betyder at Sofie lige pludselig kunne se tavlen ordentligt, høre hvad der blev sagt i klassen og starte med at sammensætte ting. Sofie starte i 6 klasse med at lære og bruge værktøj, der var naturligt hul i indlæring på ca. 5 år så vores mål med en 9 klasses eksamen var tæt på.Dorthe ændrede på syn og indlærings opgaverne, og Sofie startede med at lære og bruge værktøjer på den rigtige måde.Så kom Corona og hjemmeskole og vi startede med at frygte 9. klasses afgangseksamen, da intet var normal, hverken undervisning eller verden -Men nu står Sofie med en flot afgangseksamen. Hun har mulighed for at vælge, hvad hun gerne vil i livet, SÅ STORT TAK TIL DORTHE for din indsats med Sofie og for at give Sofie muligheden for at vælge i livet - det er det største, man kan give sit barn, TAK. Stort Tak til det team af konsulenter, der har fulgt Sofie igennem den her rejse stort, tak til Klinik Syn og indlæring. 5 stjerner til Klinik Syn og indlæring. Go sommer til jer alle Kærligste hilsnerArni Beck - Gitte Beck - Sofie Beck
Hej Dorthe Jeg har ofte tænkt på dig og dit fantastiske team i Harlev ved Aarhus og hvad I har gjort for mig og mit liv. Jeg startede ude ved jer, dengang jeg gik i 6. klasse. Jeg var en trist pige, som ofte følte mig dum og ikke kunne noget. Selvtillid var der ingen ting af. I tog nogle tests på mig og det viste sig, at jeg læste som en i 2. klasse, mit højre og venstre øje arbejde ikke sammen omkring at læse et ord, og i kunne godt forstå, at jeg have det svært i skolen. Jeg fik en masse øvelser ude ved jer og kan huske mange gange at jeg blev sur på min mor, fordi hun tvang mig til at lave dem hver eneste dag og vi havde flere diskussioner, men hver dag blev øvelserne lavet. Jeg gik ude ved jer i over et år og rykkede mig helt vildt på alle niveauer. Jeg kom op og læse som en på egen alder og rykkede mig bare i det hele taget. Efter forløbet ude ved jer, blev jeg til en pige med smil på læben og med mod på livet. Fordi nu kunne jeg også noget. Jeg blev færdig uddannet socialdiakon i sidste uge og er i dag 25 år. I er en af de grunde til, at det har kunne lade sig gøre. Jeg er EVIG taknemlig for den hjælp i gav mig den gang og alle de timer og støtte i gav mig og min familie. Det var aldrig lykkes for mig, at komme så langt, hvis jeg ikke dengang havde været ude ved jer. Jeg er dybt taknemmelig og ved, at det arbejde I gør, er med til at gøre en forskel i børn og unges liv. Det er jeg et bevis på. Mange tanker fra Julie Niewald Anhøj Selv tak til Julie, du lavede det store arbejde hjemmefra. Vi har blot sammensat træningsprogrammer med de neurologiske øvelser der passede til din hjerne-, øre-, øjne- og kropsbehov. Vi hjælper jo gerne.
Det hele startede med, at jeg syntes, det var svært at læse en tætskrevet side, at huske det jeg havde læst og at få en forståelse af det læste. Jeg læste tit de små ord forkert og gættede på dem i stedet for, men det var forkert de fleste gange. Jeg blev terpet i læsning, også selvom jeg ikke havde noget for. Min mor og jeg blev engang imellem sure på hinanden. Min mor kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke blev bedre og bedre. Jeg blev mere og mere usikker og var lidt bange og nervøs, når jeg skulle læse for hende. I skolen læste jeg helst ikke højt. Jeg var bange for, at mine klassekammerater skulle begynde at grine af mig. Jeg læste jo som et hakkebræt. Skolens læsekursus hjalp ikke meget. Det var meget "Læs let"-bøger med små lette ord og meget lidt skrevet på linierne. Det gik fint, og det var jeg god til, men så snart jeg så læsebogen, som blev brugt på klassen, blev jeg frygtelig nervøs. Der stod lange svære ord, og siderne var tætskrevet. Jeg havde også fået kontakt med læsekonsulenten, da min mor troede, jeg måske var ordblind. Men det var jeg ikke. Læselæreren fortalte min lærer og min mor noget, som ville kunne hjælpe mig lidt. Det var svært at få i gang, jeg var faktisk stået af ræset med læsning. Så tog min mor sagen i egen hånd. Hun surfede på nettet under læseproblemer, problembørn, svært ved læsning osv. På den måde kom hun i kontakt med Klinik Syn og Indlæring i Harlev. Hun fik en tid til mig til nærmere undersøgelse og ud fra det kunne de sige, om de kunne hjælpe mig. Det mente de, at de kunne. Jeg begyndte på klinikken. Jeg var meget spændt og glædede mig. Tænk at kunne læse bedre og lettere kunne overskue siderne. Når jeg var på klinikken, viste min træner mig nogle øvelser, som jeg så havde for til næste gang. Øvelserne var f.eks.: Snurre 3 gange rundt med hovedet nedad. Gå på line med strømpefødder og bare tæer. Sjippe forlæns og baglæns og med krydsede arme. Kaste 10 forskellige ting i en spand skiftevis med klap på højre og venstre øje. Jeg fik en lille bold, som skulle hænges op i loftet, og jeg skulle ligge under den og kigge på den, mens den drejede rundt, vandret, lodret og sidelæns. Trillebør, krabbefodbold og kolbøtter kom også på programmet. Jeg kunne nævne mange flere. Jeg øvede hver dag ca. 20-30 minutter. Det var sjovt, jeg skulle jo gerne blive bedre og bedre. Det bedste var, når jeg skulle op til min træner, for hun var god til at rose mig og give mig små sejre. Nye øvelser fik jeg til næste gang, og det var spændende, hvad hun fandt på. Efter ca. 4-5 gange på klinikken kunne min mor mærke en forbedring med min læsning. Det var en super dejlig fornemmelse, det virkede altså. Jeg syntes, det var sjovt og spændende at øve/arbejde med øvelserne. Jeg mærkede også pludselig, at det hele blev nemmere i skolen, og det var nok til at fortsætte med øvelserne. Tænk pludselig var det lettere at læse og at overskue bøgerne og hvad der stod på siderne. Jeg begyndte også at læse alt, hvad jeg så. En ny verden havde åbnet sig for mig. Jeg har glædet mig hver gang til at besøge min træner, for hun har lært mig at læse. Hvordan takker man? Efter hver 5. gang hos hende blev jeg testet, som jeg også blev i starten. Til sidst havde øjenkoordinationen/samsynet ændret sig fra 7 år til 11-12 år, og så jeg var færdig hos hende. Nu var det bare at læse og læse for at blive bedre. Jeg er glad for, at jeg er blevet så god, men det var rigtigt trist, at jeg ikke skulle besøge hende mere. Jeg vil savne hende og klinikken. En god ting mere. Da jeg startede, brugte jeg briller, men som mine øjne er nu, behøver jeg det ikke mere. Det hele har været arbejdet værd og har haft en stor betydning for mig og min familie. Endnu engang tak. Mange knus Andreas Gyberg.
Hej, mit navn er Sara Jacobsen. Jeg er 12 år. Jeg har gået ude ved Syn og Indlæring i 1 år. Jeg synes, det har været et hårdt forløb, men det har helt klart også været træningen og pengene værd for mig! Jeg har midtvejs været ved at løbe helt kold i det, men jeg blev ved, og det har gjort rigtigt meget, at jeg blev ved. Det har været et hårdt år, når man går i sjette klasse med lektier, og vennerne skal der jo også være tid til, synes jeg. Det er hårdt, fordi det kræver meget, ca. en halv times træning hver dag og det er ret hårdt. Der er nogen øvelser, der er rigtigt hårde - fx bolden, snurre-rundt turene og harrys kuglepen. Men det er også dem, som gør den store forskel. Jeg har rykket mig rigtigt meget indenfor det her år. Jeg kan tydeligt mærke forskel i både dansk, matematik og engelsk. Før jul ville min engelsklærer bedømme mig under middel, men nu har hun bedømt mig til middel. Så det var rigtigt dejligt at få at vide. I dansk ligger jeg middel og i nogen ting lidt over middel, i stile og den slags med at skrive historier. Så det er dejligt, at kunne se hvor meget jeg har rykket mig siden sommerferien. Man skal forberede sig på et hårdt år. Jeg kan kun sige, at det helt klart er det hele værd, og jeg kan virkeligt godt anbefale det. Håber I får samme udvikling som mig. Hilsen Sara Jacobsen. P.S. Det er nogle søde trænere, man får!!
14. september 2010 Jeg startede mine øvelser for knap 1 år siden. Min mor og jeg troede egentligt og håbede på, at jeg kunne nå målet på ca. 3 måneder, men det tog altså lidt længere tid. Jeg har altid haft nemt ved alt - undtagen at læse. Løb på inline rulleskøjter som 2-årig og danser elitedans mange gange om ugen, men at læse var bare så svært! Tak til Dorthe, fordi du fandt ud af, hvorfor jeg ikke kunne læse. Tak til Karin for mange sjove timer, som førte mig godt ind i mange øvelser med klodser og sjov med rush hour! Det var mange hårde måneder, men kampgejsten var der hele tiden, eller i hvert fald næsten. Så videre til Dorthe igen, som stod for toptræningen, og der fik jeg igen et lille dyk, men fortsatte. Min mor kan stadig huske, hvordan jeg brød totalt grædende sammen, da klodserne drillede og jeg følte, at det var totalt håbløst. (Nu kan jeg vende, skrå, flippe, dreje, dobbeltflip mm) Tak til søde og smukke Bettina, som fik mig i mål og gav mig en hel masse selvtillid. NU kan jeg meget stolt læse!!! Knus Julie - 10 år
Nannas forløb hos Dorthe Borgkvist. Nanna havde utroligt svært ved at læse og stave. Hun byttede om på flere bogstaver f.eks. b og d, e og a, h og k osv. Hun læste ofte små ord baglæns, glemte hvor hun var i teksten og sprang tit ord, ja nogle gange hele linier over, når hun læste. Hun havde også svært ved at bevare koncentrationen i længere tid. Det var efterhånden utrolig svært at få Nanna til at lave lektier overhovedet. I skolen havde hun også svært ved at følge de andre elever, og blev efter en læseprøve i august tilbudt at starte på skolens læseklinik i november. Vi tager også kontakt med en optiker, fordi Nanna siger, at bogstaverne ”hopper” for hende, når hun skal læse. Han gør os opmærksom på, at hun har samsynsproblemer og henviser os til Dorthes klinik. Hos Dorthe får vi en masse øvelser, som vi skal lave derhjemme. Det er meget sjovt og spændende, og hele tiden er der noget nyt, der skal findes ud af og trænes. Til tider er det også lidt hårdt, da det er hver dag, man skal igennem programmet ud over de normale lektier fra skolen og andre fritidsinteresser. Efter et par måneder kan vi for alvor mærke en fremgang med Nannas læsning, og hun har også meget mere mod på at lave sine lektier. I stavning rykker hun også fremad. Da hun starter på skolens læseklinik i november, er de utrolig overraskede over hendes store fremskridt og meget interesserede i Dorthes arbejde. Nanna er nu så langt, at vi er færdige med træningen hos Dorthe. Det har været utroligt hyggeligt og meget afslappet at komme i klinikken. Dorthe har et rigtig godt tag på børn og forstår at lege øvelserne ind, så det bliver en positiv og sjov oplevelse at skulle lave dem, og så er hun god til at ”rose”, så børnene oplever, at der er noget, de er rigtig gode til. En stor og varm tak til dig, Dorthe. Mange hilsner fra Nannas mor.
